KITT BUCH

Dansk popsurrealisme eller lowbrow 
Kitt Buch, 35, maler i genren popsurrealisme eller lowbrow.
Hun er er konsekvent i sit udtryk og der er da også typisk to reaktioner på hendes malerier: Enten elsker folk dem, eller også kan de virkelig ikke lide dem. Og det føler hun er en gave – så er de ikke ligegyldige.

Paletten i oliemalerierne er farverig. Dels fordi Kitt godt kan lide de lyserøde, lilla og dybrøde farver, dels fordi man indenfor genren ofte bruger denne palet, hvad enten man er kvinde eller mand. Det er et særligt genrekendetegn, ligesom det tegneserieagtige.
Den måde Kitt maler på er ikke særlig kendt i Danmark men ret udbredt i udlandet. Det handler om tilvænning for os herhjemme – også jeg har skullet vænne mig til Kitt. Og nu er jeg fan!

En speciel familiebaggrund
Kitt Buch stammer fra en gammel sigøjnerfamilie, som udgjordes af folk, der gik på gaden som børstenbindere, klunsere, cirkusfolk og artister og Kitt selv er en blanding af alle mulige gener fra hele Europa. Hendes egen generation er den første der har taget en længerevarende uddannelse, og hun virker på mig som en meget begavet og belæst kunstner, idet det i interviewet flyver om ørerne med referencer til litteratur, psykologi og kvantefysik.

Egentlig er hun uddannet beklædningsdesigner og har syet flotte, avantgardistiske kreationer, hvilket også kan ses i hendes maleriers klædedragter.

Burlesk og teater
Nok fordi familien er så farverig tiltrak burlesk og teatermiljøet Kitt, og herfra har hun inspirationen til sine burleskinspirerede scener i malerierne. Hele dette miljø er igen præget af dekadencen i gamle slotsmiljøer og borgerlige stuer, med røde velourgardiner og tunge møbler.
Det sociale spil i disse stuer fascinerer hende – den korrekte optræden, stive kraver og korsetter, det pæne liv, bag hvilket facaden krakelerer og det mørke og underlige stikker hovedet frem. Maskerne vi alle sammen har, vores branding af os selv i verden og hvor meget man ikke måtte, og stadig ikke må, sige.

Malerierne
På en meget personlig måde viser hun hvordan vi alle har skyggesider. Hvordan vi alle i en eller anden grad har dårligdomme, der ved uheldige omstændigheder kan slippes løs og vække vores indre monster, så alt forvanskes. Hun gør det fabulerende, magiske og snurrige og det barske, sorte og usentimentale til sit sprog. Livet forvrænges til eventyridyl, og katastrofen ligger ofte på lur i periferien; dikotomien mellem det grimme og det smukke skildres.

Læg mærke til de mange øjne – de er der altid, øjnene – i hvert fald ét, ofte flere end to. Øjet kan være en højere indsigt – eller et blik indad, eller de kan være som atomer, der krydser hinanden.
Det vrimler med symboler: En naziuniform med hjerter og Mickey Mouse bælte, som både latterliggør og udstiller patriarkatet. Et maleri med en kvinde i herretøj, der holder giftæblet fra eventyret eller æblet fra kundskabens træ.
I forgrunden ofte en eller flere figurer, i baggrunden teatertæpper, landskaber og symboler på verdens undergang i form af lyserøde paddehatteskyer eller faldende bomber.

Faste figurer
Der optræder næsten altid menneskelignende figurer i Kitts malerier, men det er ikke portrætter som sådan. Det er et maleri af en scene, en følelse. Det er en slags portrættering af livet og verden omkring os og det har vi alle dage benyttet menneskeskikkelsen til.
De faste figurer går igen i forskellige udgaver og aldre. Der er protagonisten – Kitts heltinde (hende, der har skullet gruelig meget igennem), der er gasmaskemusen, som er protagonistens støtte eller kommentator, der er en bamse, fugle og i fremtiden vil du kunne møde QuantumBunnies – inspireret af kvantefysik.

Kød
Kitts brug af råt kød er nærmest en malerisk øvelse. Det er tekstur, farve og udtryk og allerede Pop-surrealismens fader, Mark Ryden, malede for godt 20 år siden sine kødværker – for eksempel Carnation og Meat.
Kødets æstetik virker ofte grotesk og kan være et fantastisk virkemiddel til at sætte tanker og følelser i gang hos beskueren. Kødet er symbol, som overflade og som det, der er under overfladen , det er dyrisk og maskulint magtfuldt. Kød er huden vendt på vrangen.
Og så er det smukt, synes Kitt. Marmoreringerne, de rødlige, lilla, gullige farvenuancer som bærer lige dele vildskab og ro i sig.

Inspiration
Kitt er en grundig og struktureret kunstner. Skitsebogen er med overalt og en Barcelonarejse for nylig udmøntede sig da også i en række nye akvareller, et medie hun tidligere har arbejdet i. Her inspirerede f.eks. Mortadellopølsen til et slips.

Alt i et maleri er et æstetisk valg for Kitt og derfor betyder ikke alle elementer noget. Selv siger hun: ”Tusind indtryk fra mit liv skaber billederne. Hvert element er ikke til at forklare, nogle gange er de et stilistisk valg. Jeg samler ting fra litteratur, film, rejser og folk jeg snakker med. Alt inspirerer mig – alle særheder og finurligheder går lige ind”.

Kitt Buch repræsenteres af Galleri kbh kunst i København.