101 kunstenere 2018

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen:

Tekst og opslag fra 101 Kunstnere 2018 – 10 års jubilæum

(Klik på billederne for at se dem i stor)

 

Eventyrgenren er blevet så gennemsyret af Disney, at man automatisk forbinder den med fortællinger, hvor hovedpersonerne nok må gå grueligt meget igennem, men til sidst altid ender med at få prinsen/prinsessen og det halve kongerige. Vi glemmer helt, hvor uhyggelige og barske, Brødrene Grimm kunne være i deres fortællinger, hvor der bestemt ikke er garanteret en happy ending. Og selv H.C. Andersen kan være sort og pessimistisk. Tænk bare på ”Skyggen”, Andersens mest uhyggelige eventyr, helt moderne i sin skildring af en skizofren personlighedsspaltning.

Det er denne, mere farlige – og oprindelige – side af eventyret, som Kitt Buch tager fat på med ”Deconstructed Fairytales”. Her er skyggen helt bogstavelig. Heltinden, hvad enten det er klovnepigen eller musepigen, ses ofte som spaltet i to. Glæden og sorgen, den gode og den onde, den uskyldige og den moralsk anløbne er vævet sammen til én skikkelse. På det personlige plan viser Kitt Buch her, hvordan vi alle sammen har skyggesider. Hvordan ingen kan sige sig fri fra ubehagelige karaktertræk, forkerte beslutninger og uoverlagte handlinger. Hvordan vi alle i en eller anden grad har dårligdomme indbygget i os, der ved uheldige omstændigheder kan slippes løs og vække vores indre monster, så kærligheden bliver forvansket, glæden forkastet og tilgivelsen forhånet. Det vil sige: Kitt Buch viser os, at denne indre dobbelthed er et menneskeligt vilkår. Det er op til os at træffe de rigtige valg, gøre de rigtige ting.

Det dekonstruerede kan dog også ses på et mere overordnet plan i Kitt Buchs billedverden. Paranoia, søgen efter syndebukke, aggressioner, trusler, dobbeltspil og fysisk og psykisk vold sætter også dagsordenen i det politiske og økonomiske spil med rådvildhed, angst og fremmedgjorthed som nogle af følgerne. Det er ikke tilfældigt, at vi på en del af billederne ser atombombens paddehattesky tårne sig op i baggrunden.

Der er altså en god del af den oprindelige eventyrstemning i Kitt Buchs billeder. Både det fabulerende, magiske og snurrige og det barske, sorte og usentimentale. Bag de forførende blomster, nuttede dyr, hjerter, kærlighedsfugle, dræberklovne, slimede slanger, løsrevne øjeæbler og sorte slyngplanter gemmer sig fortællinger om os mennesker på godt og ondt. Om hvordan vi alle både har kærlige og empatiske følelser indbygget i os og samtidigt kimen til at gøre sårende, forkerte og onde ting. Kitt Buch viser os som hele mennesker: sårbare, tvivlende, kærlige, ubalancerede og frygtsomme. Nogle gange skal der bare dekonstruerede eventyr til for at demonstrere præcis dette. Med sin sikre og levende streg og frodige og usentimentale fantasi har Kitt Buch fundet sin helt egen stil og sin helt egen plads i den danske kunstverden.

 

———————————————————————